Bil

Bilen er selvsagt super vigtig for en road trip. Det er vigtigt man både har plads til mennesker og bagage. Vores erfaring er, at det man tænker er massere plads, hurtigt bliver brugt fuldt ud.

Til denne tur skal vi have plads til seks personer som alle er voksen størrelse. Derudover skal vi have plads til 5-6 kufferter, alle vores rygsække og ikke mindst en stor køleboks. Vi plejer altid at købe en køleboks til brug for opbevaring af drikkevare og mad til vores madpakker (vi planlægger med madpakke en gang om dagen).

Grundet covid-19 har vi denne gang købt flybiletter og bil leje sammen. Det har vi gjort igennem FDM Travel. Det gjorde vi da FDM Travel lovede gratis aflysning af pakkerejser hvis covid-19 gør rejsen umulig. Heldigvis ser det ud til lige nu at det ikke bliver en udfordring. Det komplicerede processen lidt at bil og fly skulle bestilles sammen, vi vil jo gerne have den helt rigtige pris for dem begge.

Normalt plejer prisen på bil leje ikke at ændre sig meget, men grundet covid-19 har det være meget anderledes denne gang. Som jeg forstår det, skyldes det at først har biludlejningsselskaberne solgt deres biler i starten af covid-19 og nu hvor de skal bruge biler igen, så har de problemer med at få de biler de skal bruge (igen grundet covid-19). Begge dele har presset prisen op.

Kort før jeg bestilte bilen var prisen op på omkring 30.000 kroner. Heldigvis kom der en god pris på det tidspunkt vi bestilte. Vi fik booket bilen til 13.782 kroner + USD 80 for envejsgebyr. I dag (24.04.2022) ville den samme leje koste 18.947 kroner + USD 80. Så priserne har ændret sig en del frem og tilbage.

Vi har booket en Suburban size bil igennem Avis (via FDM Travel). Vi overvejde kort at leje en 12 persons bus. Vi tænkte den ekstra plads vil være dejlig, men jeg var mest til at køre i en bil, tror det giver en bedre kørseloplevelse.

I modsætning til vores andre roadtrips, så får vi først bilen på dag tre. Det skyldes vi starter turen i Chicago og vi tænker ikke der er grund til at betale leje og parkering for tre dage hvor vi ikke har brug for bilen.