Vi stod op til det jeg vil kalde normalt og spiste morgenmad klokken 8.00. Grundet varmen ville vi gerne udnytte formiddagen hvor det holder sig under 32 – 33 grader.
Herefter skulle vi ud og udforske området som kaldes Lake of the Ozarks. Det er et område som jeg ikke kan finde noget om på danske rejse fora, så tror ikke det er så normalt at danskere kommer forbi her. Det virker også som om det er et ferie område for primært hvide amerikanere (hvorfor ved jeg ikke). Grunden til jeg søgte på området var jeg havde hørt om det via en TV serien “Ozarks”.
Det der tiltrækker turisterne til området er de mange søer, som giver mulighed for at bade og sejle. Der er massere af børneaktiviter i området, men det virker også til at det er et område der bruges til voksen ferie (der er massere af barer).
Man føler virkelig man er kommet til midtvesten og mange sterotyper af amerikanerne bliver bekræftet. Det virker også til det er Trump land, man ser mange Trump statements.
Jeg har set i tv-serien at de kalder omtalte området for redneck riviera, og det er den helt rigtige difinatation af stedet.
Vi startede dagen med at køre til Ha Ha Tonka Statepark. Den helt store attraktion i den park er et gammelt “slot” som blev bygget af en rigmand i 1910erne og 1920erne og brændte ned i 1942. Derfor står det nu som en ruin som man kan se. Udover slottet bød parken på en fantastisk udsigt udover skov og sø. Vi kunne også se ørne der svævede henover skoven.
Herefter kørte vi til Ozarkland som er en stor souveniershop. Den så mere spændede ud udefra end den var.
Herefter gik turen til Bridal Cave. Det er en stor grotte med drypsten. Vi fik en guidet tur på 45 minutter. Det var rigtigt spændede og super flot at se. Jeg tog en masse billeder og de kan slet ikke retfærdiggøre det som vi oplevede. Er ret sikkert på at ser man billederene, så kan man ikke helt se hvorfor der skulle tages så mange af dem.
Vi havde besluttet vi ville tage tilbage til hotellet for at få frokost og holde siesta i dag. På vejen hjem smuttede vi forbi Harmys Cheese Store. En forretning hvor man kunne få smagsprøver på alt deres ost og nogle drinks hvis man var over 21 år. Vi holdte os dog til osten. Vi fik købt lidt ost til madpakken og Bedstemor købte en julemarmelade.
Tilbage på hotellet fik vi spist madpakker. Villads, Sylvester, Winnie og Bedstemor fik taget en tur i poolen og ellers fik vi slappet lidt af. Vi har oplevet så meget den sidste uge, så tror alle havde brug for lidt ro.
Efter en god siesta kørte vi ud for at se dæmningen Bagnell Dam. Vi kørte over den og kunne se den fra den siden. VI havde nok håbet vi kunne have udforsket den lidt mere, ligesom da vi besøgte Hoover Dam, men det var ikke rigtigt muligt. Vi kørte videre til Grandma’s candy kitchen. Her fik vi købt lidt fudge. I området lå der en masse andre forretninger, vi fik besøgt nogle af dem. Det er godt nok meget ubrugeligt samlet i meget store butikker.
Vi kørte ud til vandet og et sted hvor jeg mener en del af den før omtalte TV serie er blevet optaget. I hvert fald stod skilte fra “the Blue Cat Lodge” der, som var en del af serien. Vi fik set lidt på søen og kørte derefter mod en restaurant til vores aftensmad. Valget faldt på Li´l Rizzo´s der laver Italiensk/Amerikansk mad. Sylvester og Villads fik Pizza og vi andre fik en god pastaret. Maden var god men støjniveauet på restauranten var meget højt.
I morgen forlader vi Lake of Ozarks og drager mod Kansas City.
Sune