Dag 7 – Kirke og fængsel

I dag sov vi lidt længere end de andre dage. Vi tænkte vi havde lidt ekstra tid i dag (hvilket senere viste sig ikke at være helt rigtigt). Efter et godt morgenmåltid var dagens ende mål Lake of the Ozarks. Men vi havde planlagt et par stop inden da.

Første stop var i Saint Louis. Storm havde fundet en katedral som han mente vi skulle se. Vi aftalte det kunne blive et hurtigt stop. Udefra var det en flot og stor kirke, men da vi kom ind i kirken var den storslået. Winnie mente det var den flotteste kirke hun nogen sinde havde set. Jeg er ikke helt sikker på jeg syntes det, men det kommer godt nok højt op på listen.

Vi talte med en fra kirken der fortalte der ikke var et eneste maleri i kirken, alt var lavet i mosaik. Han fortalte også at den i nutidskroner ville have kostet 1 millard dollar at bygge. Kirken stod klar i 1913, men der blev bygget en del på den efter. Jeg mener han sagde der var bygget på den i mere end 40 år. Det blev ikke til et kort stop, men til gengæld blev det en af de helt store overraskelser. Vi fik også tændt et lys for farfar.

Herefter kørte vi mod Jefferson City som er regeringsbyen for Missouri. Det er også byen der har huset Missouri State Penitentiary, som er et meget stort fængsel der blev taget ud af brug i 2004. Fængslet blev grundlagt i 1836. Vi havde købt billet til en to timers rundvisning. Hvilket også var grunden til vi fik lidt mere travlt end planlagt. For første gang måtte vi undlade at stoppe da vi så noget vi gerne ville se.

Der var tale om en to timer guidet tur, og vi havde på forhånd talt om, at det ville være for lang en tur. Men vi ende med at tage chancen. Personlig så jeg meget frem til rundvisningen og var sikker på det blev super godt.

Da vi ankom skulle vi tjekke ind og underskrive nogle papirer (så vi ikke kunne gøre stedet ansvarlig for noget som helst). Mens vi ventede på at turen startede, fik vi talt med et par af de andre deltaget og især en af de to rundvisere. Blandt gæsterne var der et par der var blevet gift i Padborg for 30 år siden, det fik vi lidt sjov snak ud af.

Den første rundviser vi talte med var super interesant og han kunne fortælle at han havde arbejdet i fængslet frem til 2004 og derefter i det fængsel der overtog fangerne efter 2004. Han var gået på pension for fem år siden. Den anden rundviser var lidt en speciel type som man kunne mærke der var en del røverhistorier i.

Udover det var en lang tur, så var det også vandvittigt varmt og der var ingen køling i fængslet, så vi fik tilbudt nogle pap vifter vi kunne bruge.

Turen var en blanding af historie fra fængslets unge år og nutiden. Til tider var det lidt svært at forstå forskellen mellem tiden i historierne. Men jeg syntes generelt det var interesant, men det var også en forholdvis hård/trist tur. Fængslet så ud som noget fra historie bøgerne, men det er jo kun få år siden de stoppede med at bruge det. Det var meget nemt at mærke hvor ubehageligt det har været der.

Efter vi havde set den første fængselsblok ville Storm, Winnie og Villads ikke mere. Kombination af varme og de hårde indtryk var nok. Bedstemor var også ret berørt over oplevelserne. Herefter gik vi over til den del af fængslet som blev brugt til de hårde fanger (fx dem der havde slået en anden fange ihjel) og dem som sad på dødsgangen. Det var også en ret vild ting at se. Da rundviseren så viste os en større samling af stikvåben han havde konfiskeret fra fanger, efter de havde slået en anden ihjel, så blev det også for meget for Bedstemor der gik ud.

Vi skulle have været nede og se gaskammeret som var brugt til henrettelse frem til 2004. Tror rundviseren havde en plan om vi skulle lukkes ind i det. Vi skulle gå der hen og jeg tror vi misforstod hvad der skulle ske, så vi kom forbi de andre i bilen og blev enige om at vi ville køre.

Turen var barsk, men det er jo også virkeligheden man høre om. Men ingen tvivl om at et fængsel i USA ikke lever op til vores opfattelse af hvad der er ret og rimeligt at udsætte andre mennesker for. Jeg syntes det var en fejl at de blandede historier fra meget gamle dage og den tid hvor rundviserne arbejdede der. Hvis det havde været mere adskilt tror jeg det kunne have været mindre barskt. Jeg fortryder bestemt ikke rundvisningen, men det minder en om at man ikke altid kan opleve verden og have det godt bagefter.

Efter fængslet fik Bedstemor og jeg lov til at se Missouri state capitol. De andre blev i bilen. Som altid var det spændende at se. Desværre var “huset” og “senatet” under ombygning, så dem kunne vi ikke se.

Så gik turen til vores hotel. Vi fik vores værelser og tog derefter på shopping. Først i et meget dårligt outlet og derefter i en Target. Aftensmaden blev spist på en Chilie’s.

Her til aften fik vi taget en tur i poolen. Selvom solen var gået ned var det stadigvæk 34 grader. I morgen skal vi udforske Lake of the Ozarks.

Sune

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *