Dag 9 – Det man ikke planlægger

Storm stod lidt tidligere op i dag end normalt. Han ville gerne til gudstjeneste i den lokale kirke. Mens Storm var til gudstjeneste spiste vi andre morgenmad og fik pakket bilen. Da bilen var pakket fik vi den tanket også passede det med Storm skulle hentes.

I dag skulle vi køre fra Lake of Ozarks til Kansas City. En tur man kan køre på lige under tre timer. Men vi havde valgt at fravælge motorvej og tage de oplevelser der var på vejen. Vi havde ikke kørt langt før vi så en lokal donut butik. Da vi endnu ikke havde fået donuts på denne tur, så vendte vi bilen og gik ind for at købe en donut til hver. Vi blev enige om de var så gode, at vi skulle anbefale stedet på tripadvisor. Da jeg søgte den frem fandt jeg ud af den var på bruttolisten over steder der var værd at stoppe i området (men rent tilfælde vi fandt den).

Dagen før havde jeg set vi kom forbi en state park med et gammelt hus der heder Bothwell Lodge. Jeg kunne se den fik gode anbefalinger og tænkte så måtte det være det helt rigtige.

Vi ankom til Bothwell kort før den næste rundvisning. Så jeg fik hurtigt bestilt adgang til os alle seks. Efter jeg havde bestilt fik vi af vide at turen ville tage 1,5 time. Jeg kunne godt fornemme de andre ikke var helt tilfredse med udsigten til den lange rundvisning, men nu havde jeg jo bestilt billetterne.. Ham der solgte billetterne skulle have min navn og adresse og var helt op at køre over vores mærkelige adresse, som han ikke var sikker på hans system kunne håndtere. Men det betød ikke noget da som han sagde hadede det system.

Turen var meget lang og det var meget varmt i huset. Historien om huset var ok interresant (ikke alle var enige). En rig mand forelsker sig i området og får bygget sit drømmehus. Manden (John Homer Bothwell) var advokat, virksomhedsejer og politiker. Huset blev brugt når han ikke arbejdede og rejste, og blev bygget så hans venner og bekendte kunne underholde sig.

Som sagt var huset og historien ok interesant, men turen var nok dobbelt så lang som den behøvede at være, og vi fik fortalt virkelig mange detaljer om huset. Men jeg er glad for vi tog den rundvisning med. Især drengene mener jeg skal ressource bedre fremover 😉

Herefter kørte vi til en Wal-Mart og købt en salat til frokost og fandt en bænk i en park hvor vi kunne spise frokost. Her fik vi besøg af nogle meget nærgående egern. Lige nærgående nok, men dog uden at komme helt hen til os.

Så blev GPSen sat mod hotellet i Kansas City. Vi havde ikke flere stop, men der var massere af se på, så tiden var bestemt ikke spildt. Da vi kom ind i Kansas City fik vi set byen for både den positive og negative side. Her var fantastisk flotte huse, men også meget faldefærdige huse i knap så pæne områder.

På hotellet fik vi vaske vores tøj. Det var ved at være tiltrængte. Det var heldigvis et godt vaskeri på dette hotel, vi havde planlagt at vaske på sidste hotel, men der var ikke et vaskeri..

Til aftensmad fandt vi en Raising Cane’s. Villads har talt om den restaurant siden vores sidste tur til Los Angeles. Ved ikke helt hvorfor, men ønsket om et besøg har kun været stigende, især efter han fandt ud af at navnet stammer for ejerne tidligere hund!? Menuen er ret simple på Raising Cane’s. Man kan vælge mellem forskellige mængder af kyllingestykker eller en kyllingburger. Vi bestilte alle kyllingestykker. Maden var ok, men så heler ikke mere end det (undskyld Villads).

Efter aftensmad kørte vi lidt rundt i Kansas City, bare for at fornemme hvad der er af muligheder i morgen når Kansas City skal udforskes.

Tilbage på hotellet fik vi spillet lidt Uno flip 😀

Sune

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *