Dag 16 – Vi skal hjem

I dag blev Winnie vækket omkring klokken 2.32 Denver tid (ca 9.32 dansk tid) af Bedste. Hun fortalte at Robert var omkommet søndag morgen dansk tid. En helt forfærdelig nyhed at få. Winnie vækkede mig og vi viste med det samme at det betød vores road trip skulle aflyses og vi skulle tilbage til Danmark så hurtig som muligt. Det var helt uvirkeligt og ufatteligt svært at fatte.

Vi vækkede også bedstemor og fortalte hende om det der var sket. Vi blev enige om ikke at vække børnene. Winnie fortalte børne hvad der var sket efterhånden som de vågnede af alt den påstyr vi andre der var vågne lavede.

Jeg tog fat I forsikringen med det samme for at høre om hvordan vi er dækket i et tilfælde som dette. Her kom en overraskelse som jeg ikke havde set kommet. Forsikringen ville dække at vi fem ville komme hjem. Men Bedstemor var ikke dækket, så selvom rejsen stopper og vi alle tager hjem, så kan hun ikke få betalt hendes rejse hjem. Det kom som en stor overraskelse og lidt af en læring.

Europæiske fortalte hurtigt hvordan vi var dækket og hvad der skal til for at vi kan få hjælpen. To ting undrede mig, 1) de ville have dokumentation for at Robert er død (før hjemrejsen) og 2) de kunne ikke hjælpe os før de havde fået en fuldmagt til at ændre vores flybilletter af FDM Travel. Da FDM Travel ikke har åbent om søndagen betød det at hjemsendelse dermed allerede var skubbet en dag (til tidligst mandag). Jeg syntes det er mærkeligt at man ikke kan få akut hjælp når man har brug for akut hjælp.

Jeg fik sendte en fuldmagt og en del dokumenter til Europæiske også er det bare at vente på dem.

Da jeg også har en rejseforsikring via mit MasterCard, så tænkte jeg at jeg også ville indvolvere dem. Hvis vi nu kunne få mere eller hurtigere hjælp her. Vi skulle ringe til SOS International. De var heler ikke til at få fat i. Først ventede jeg 45 minutter og droppede at vente i telefonen. Så prøvede jeg at sende en skadeanmeldelse via deres hjemmeside, men der fik jeg også hele tiden fejl. Anden gang jeg ringede kom jeg igennem. Det viste sig deres IT system ikke virkede, hvilket også gjorde de ikke kunne hjælpe med det samme.

Hos SOS International virkede det hele lidt mindre omstændigt, så måske der var en vej til en hurtig transport hjem. Men ak nej, SOS International kunne ikke hjælpe mig før min bank havde bekræftet mit MasterCard (og dermed forsikringen) er aktiv. Da banken er lukket om søndagen, så kunne de hellere ikke hjælpe os før mandag.

Så med to rejseforsikringer er vi stadigvæk i tvivl om hvornår vi kan komme hjem. Det gode nyhed er at de dækker (de fem af os) og betaler for kost og logi indtil vi kommer hjem.

Jeg fik annulleret alle vores resterende hotel bookninger og dermed var turen aflyst officielt.

Det stod nu klart at vi ikke kom hjem i dag, og derfor drøftede vi hvor vi skulle sove i nat og hvad dagen skulle gå med. Det samtidig med vi alle var trætte, triste over turen skulle slutte og utrolig kede af hvad der er sket med Robert. Men der skulle findes en løsning.

Da vi ikke kunne aflyse vores hotel næste nat, så blev vi enige om at køre hen til den og overnatte. Det er kun 90 km fra Denver, så det tænkte vi var smartere end at skulle booke et helt nyt hotel. Det betød også at vi kunne tage en kort tur ind i Rocky Mountain National Park. Det blev tre timer senere end planlagt, men lidt kunne også være fint.

Efter en tidlig morgenmad tog Storm en tidlig gudstjeneste. Han sagde det virkelig gav mening for ham for at håndtere sorgen.

Vi kørte op til Rocky Mountain National Park hvor vi fik spist madpakker i parken og fik gået en dejlig tur rundt om to flotte søer. Især Bear Lake var fantastisk. Parken var simpelthen så smuk også selvom det regnede den sidste del af besøget. Men det var også svært rigtigt at finde begejstringen frem. Dagens dårlig nyhed lå hele tiden i baghovedet og især hvad det kommer til at betyde for Lykke, Jeppe, Andreas, Emilie og Freja.

Vi tog hen til vores hotel som er et helt klassisk Motel hvor man parkere bilen lige uden for hotelværelset. Her fik vi en længere siesta hvor vi kunne indhente lidt af den manglede søvn.

Til aftensmad tog vi på det lokale Steakhouse hvor Storm, Winnie og jeg fik smagt bison (hvilket smager vildt godt) og Bedstemor fik smagt Elk.

I nat skal Winnie og jeg op klokken 2.00. Det er når FDM Travel åbner klokken 10.00 dansk tid. Vi har brug for dem for at få det sidste til at rulle og vi kan få et hjemrejse tidspunkt.

Jeg var i tvivl om jeg skulle skrive blog om dagen i dag. Men da bloggen er til for os selv og vores historie, så syntes jeg den skulle skrives. Men jeg har ændret bloggen så der ikke er fri adgang til den. Jeg syntes ikke det er tid til at dele de dårlige nyheder endnu (eller det er ikke os der skal gøre det).

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *