Los Angeles

Onsdag stod vi tidligt op for at forlade Las Vegas, så vi kunne komme tilbage til Los Angeles så hurtigt som muligt. Turen er på ca. 4,5 time (alt efter trafik) plus pauser. Vi startede med en morgenmad på Dunkin. Det var vigtigt for Villads at vi kom til Dunkin da han skulle have en speciel iskaffe som en TikTiok’er havde anbefalet/lavet.

Turen til LA gik rigtigt fint. Vi fik en lidt længere pause end planlagt da jeg prøvede at købe billetter til en LA Galaxy kamp om aftenen. Men det gav en del problemer og vi fik aldrig købt biletterne. Jeg tror det skyldes at den amerikanske hjemmeside ikke kunne håndtere de europæiske krav om nemID verificering af kortet.

Vi kørte direkte til Hollywood Boulevard som vi gerne ville opleve. Det var fint at se Hollywood Boulevard og de mange stjerne der er lagt på gaden med de kendtes navne. Men helt ærligt, så er det nok den mest opreklamerede turistattraktion jeg har oplevet. Fint at have set den, tror ikke jeg kommer tilbage.

Vi parkerede i et mindre center lige ved Hollywood Boulevard. Her fandt vi en sportsbutik med en masse fede trøjer. Sylvester fandt en LAFC (et soccer hold) trøje som han købte. Da vi troede vi var færdige og skulle tilbage til bilen opdagede vi centeret havde en Dave & Buster’s. Det er en stor arcade hal med masser af fede spillemaskiner. Så her brugte vi små to timer :o)

Vi droppede at se fodbold. Villads ville helt vild gerne, men vi to andre trak i den anden retning. Til gengæld måtte vi love at vi torsdag tog til stadion for at se deres LA Galaxy store.

I dag skulle vi ud og se LA. Så det blev gjort med stil 😀

Vi startede med at køre ned til LA Downtown, hvor vi fik set nogle af de mest kendte attraktioner, inklusiv et besøg i LA rådhus hvor der er gratis adgang til en fantastisk udsigt udover byen. Drengene er ikke vilde med højder men jeg syntes det gik fint.

Vi kørte videre forbi hele tre stadions og deres tilhørende butikker. Vi startede med Dodgers (baseball hold), derefter gik turen til LA Galaxy’s butik (som var meget lille) og til sidst til dettes års Super Bowl stadium (SoFi – som er kæmpe stort). Villads fik købt en voldsom dyr LA Galaxy trøje. Det blev desværre ikke til en rundvisning på SoFi, da de ikke havde nogle rundvisninger i denne uge (grundet en koncert i weekenden).

Herefter gik ture til Venice Beach og Santa Monica Pier. Begge områder som Sylvester og Villads kender fra deres GTA spil.

Næste stop var en butik der sælger fodbold (soccer) trøjer. Her fik Sylvester og Villads igen brugt en masse penge 😀

Sidste stop var på griffith observatory. Det har en fantatisk placering hvor man kan se LA fra oven. Vi kom efter det var blevet mørkt, hvilket bestemt ikke gjorde udsigten dårligere. Her var drengene også på hjemmebane, da de kender området fra GTA. Desværre var den bedst udsigt lukket  (jf drengene fra deres kendskab fra GTA). Turen op og ned var begivenhedsrig. På vej der op var der massere af trafik/kø da der var en koncert lidt længere nede på bjerget. Og da vi skulle ned igen, var jeg lige ved at køre en hjort ned. Det blev så den modkørende bil der ramte den 🙁

Nu er vi tilbage på værelset og slapper af. Snart skal vi sove, så vi er klar til den sidste fulde dag i LA.

Sune

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *