Vi har haft travlt siden vi kom hjem fra USA. Derfor får jeg først skrevet det sidste indlæg fra vores USA tur her ca. en måned efter vi kom hjem.
Den sidste dag vi havde i Los Angeles blev endnu en god en af slagsen. Vi startede med at spise morgenmad på Red Maple Cafe i Burbank. Villads havde før afrejse bestemt at vi skulle på Red Maple Cafe, da han havde set en anmeldelse af den på en Youtube kanal han følger. Vi fik et godt måltid mad, og var derefter klar til en lang dag.
Vi startede med at køre tilbage til Griffith observatory da vi gerne ville se det hele i dagslys. Der var en fantastisk udsigt om aftenen, og det var også en fantastisk udsigt i dagslys, så det var helt klart den ekstra tur værd. Vi havde talt om vi skulle ind på selve observatoriet men drengene var ikke helt op og køre over tanken og der var en ret lang kø, så vi valgte at droppe det.
Turen gik herefter til Warner Brothers studie tour. Vi var blevet enige om det kunne være sjovt at prøve den tur, så man kunne sammenligne med Universal turen. Det var en rigtig fin tur hvor vi fik set en del “film set” inklusiv et kig på et indendørs set til serien “All American: Homecoming”. Desværre ikke en serie vi har set men det var meget sjovt at se.
Vi fik også taget vores billede med springvandet fra Venner, sofaen på Central Perk (fra Venner), Sheldons stue (Big Bang Theory) og flere andre scener. De fleste syntes jeg var super sjove at se, men drenge kendte dem ikke rigtigt så de var ikke helt så begejstret. Men de fik da et billede fra Harry Potters værelse under trappen. Vi var alle enige om det havde været en rigtig god tur 😀
Dagen bød også på en tur på A Chick filet som havde opgivet på deres egen affaldssortering. Da vi ville sortere vores affald sagde en af medarbejderne “it’s not worth it” fordi der var ingen der gjorde det rigtigt. Vi fik også tid til endnu en tur til en fodboldtrøje butik.
Om aften fik vi tid til at købe lidt ind til venner og kollegaer i Danmark. Drengene købte en drik som hedder Prime, den skulle være rimelig hypet på YouTube og kan ikke fåes i Danmark.
Næste morgen tog vi direkte til LAX, afleverede bilen og tog hjem til København 😀
Lidt tur fakta:
- Vi tog afsted lørdag den 21. juli 2022 og fløj hjem lørdag den 28. juli 2022 (landede den 29. juli 2022)
- Vi fløj med SAS direkte fra København (CPH) til Los Angeles (LAX)
- Vi fløj på økonomi men havde tilkøbt ekstra benplads
- Bil og fly var bestilt via FDM Travel for at få have mulighed for at afbestille hvis rejserestrektioner på grund af Covid-19 forhindrede os i at tage afsted
- Bilen var en standard SUV størrelsen (en ret stor bil til tre personer)
- Vi fik først udleveret en Toyota 4Runner. Da vi ikke følte det vi helt den rette bil til os, så fik vi den byttet til en Jeep Grand Cherokee med det samme
- Vi kørte 914 miles eller 1.471 km.
- Vi brugte 1.452 kroner på benzin eller 0,99 kroner per kilomet
- Benzin priserne svingede en del men vi tanken for omkring 6 USD for en gallon eller 11,49 kroner per liter.
- Benzin forbruget svarer til vi har kørt ca. 11,6 km/l
- Vi brugte 721 kroner på parkering
- Vores hotel overnatninger kostede i snit 1.000 kroner per nat
Sune