I dag skulle vi bestige et bjerg. Der er tale om bjerget “Pikes Peak” som lægger tæt på Colorado Spring. På bedste amerikaner maner var der tale om en bestigning fra top til bund i vores bil.
Efter et solidt morgenmåltid kørte vi forbi en tankstation og købte noget is til vores fryseboks, den var fyldt med vand og mad til vores madpakker. Derefter kørte vi mod indgangen til Pikes Peak.
Vi havde på forhånd bestilt adgang til bjerget, da der i sommer perioden er så mange der vil besøge Pikes Peak er der ikke er plads til dem alle. Vi havde betalt to dollars for reservationen. Derudover skulle vi betale 52 dollars for at vi alle kunne komme ind. Der var en mindre kø ved indgangen, men den fik vi hurtigt klaret. Der blev endda tid til en hurtig tur over til “tisseskuet” for Villads. Winnie var ikke helt tilfreds med at vi tog den chance, men det virkede til der var en del andre der blev inspireret af Villads tur på toilettet, for derefter væltede det ud med mennesker for de mange ventede biler som skulle på toilettet.
Inden vi blev lukket ind i pakken fik vi af vide, at det var en dårlig ide at bruge aircondition på vej op af bjerget (grundet risiko for overophedning af bilen) og vi skulle køre i små gear på vej ned af bjerget (for ikke at overophede bremserne). Det var Winnie der sad bag rattet af bilen (som hun jo gør på denne tur), da hun ikke før har kørt så meget i bjerge, var hun lidt spændt på at skulle gøre det på et så stort bjerg som i dag.
Der var 20 miles (32,2 km) fra indgangen til starten af bjerget og toppen ligger i 4,3 km højde. Det var næste 2 km højere end start stedet.
Vi slukkede for vores aircondition og åbnede vinduer. Her var vi glade for at temperaturen endnu ikke var så høj som vi har oplevet de andre dage. Faktisk var det super lækkert at få lidt rigtigt luft ind i bilen.
Opstigningen gik rigtigt fint. Udsigten blev bare bedre og bedre, og Winnie havde helt styr på bilen. På toppen fandt vi en parkeringplads og gik hen til visitor centeret. Da bjerget er så højt beliggende og man er kommet forholdvis hurtigt der op, havde vi læst man kunne bleve lidt svimmel og få ondt i hovedet grundet den tynde luft. Jeg tænkte det nok var vanlig amerikansk dramatik. Men jeg tror vi alle lige et kort øjeblik blev lidt “rundtossede” på toppen, ikke noget stort og ikke noget super ubehageligt, men det kunne mærkes.
Vi fik set den utrolige flotte udsigt fra toppen af bjerget. Ikke alle var lige tætte på kanten, men alle kunne få glæde af udsigten. Der var i øvrigt kun 10 grader på toppen af bjerget, så det var lidt koldt i shorts og t-shirt.
Så skulle vi de 20 miles ned. Her skulle Winnie lærer at køre i små gear og uden at bruge bremsen for meget. Ikke nemt og slet ikke når man ikke har prøvet det før. Da vi var et stykke nede af bjerget fik vi målt temperaturen på vores bremser. De var alt for varme, så vi blev anbefalet at holde en pause på 25 minutter for at få dem kølet af. Det passede perfekt med vores frokost planerne. Så mens bremserne kølte af fik vi spist frokost.
Winnie fik os selvfølgelig sikkert ned for bjerget. Lige ved indgangen til bjerget lå “North Pole” og julemandens (gætter vi på) sommer ferie sted. Der var en fin lille park med forlystelser. Men da de var til mindre børn gik vi bare en hurtig tur gennem parken og så lidt på deres butikker.
Herefter kørte vi ned til downtown Colorado Spings. Temperaturen var nu sneget sig op på 32 grader. Først prøvede vi at komme ind og se en kirke. Men den var desværre lukket på grund af indbrud. Derefter gik vi en tur down town og så på butikker og sluttede turen med en rigtig god is. Vi bestiller altid en lille is og undre os hver gang over hvor stor den er.
Vi tog tilbage til hotellet og holdte lidt siesta, inklusiv en tur i poolen. Aftensmaden bliv spist på en Outback steakhouse.
Sune